PLANERING
Har du en ujævn grund, have eller et stykke jord, du gerne vil have planeret? Har du hverken værktøjerne eller viden om, hvordan man skal gå til og starte sådan et projekt? Så lad KJ Maskinudlejning klare planeringen for dig. Vi har nemlig maskinerne og ekspertisen til formålet, og vi sørger for, at dit ujævne stykke jord bliver så plan og lige, at det er en VM-finale værdigt.
PLANERING AF UJÆVN GRÆSPLÆNE
Der er ikke noget smukkere end en lige og jævn græsplæne. Udover at en plan græsplæne er flot at se på, ser den også meget nemmere at vedligeholde end de ujævne. Lader du os stå for planering af din ujævne græsplæne, sørger vi for høj kvalitet og en helt lige græsplæne.
PLANERING AF GRUND
Det er altid nemmest at bygge på en fuldstændig plan grund. Jo mere ujævn den er, jo sværere er det at skabe et godt fundament. Hvis din grund er for ujævn, står vi mere end gerne klar til at planere grunden. Vi har de rette maskiner til opgaven, og vores gravemaskineførere har den nødvendige uddannelse og ekspertise i planering til en grund. Vi sikrer en stærk og holdbar grund, så der ikke opstår fremtidige problemer med fundamentet til bygningen, der skal opføres på grunden. Medarbejderne hos KJ Maskinudlejning er både professionelle og kvalitetsbevidste.
PLANERING AF JORD
Vi kan også hjælpe dig, hvis du har brug for planering af et stykke jord. Et ujævnt stykke jord kan skabe problemer, når det har regnet, fordi vandet samles de steder, hvor jorden er ujævn. Det kan desværre bidrage til jorderosion, som både ødelægger jordens kvalitet og miljøet. Planering af jorden kan fjerne det skadelige overfladevand. Hvis du har et ujævnt stykke jord, du godt kunne tænke dig at dyrke afgrøder på, kan det være en fordel at planere jordstykket, så afgrøderne kan vokse uden at drukne i lavningerne, som kan komme til at stå i vand efter et kraftigt regnskyl.
PLANERING AF HAVE
En jævn og lige have er fantastisk. Den er nem at vedligeholde og skaber en god og brugbar overflade at gå på. En plan have gør det perfekt at ligge i og sidde på et havemøbel. Børnene elsker det også, fordi det er nemmere at spille fodbold, når bolden ikke triller ukontrollabelt i en forkert retning. Et godt spil petanque kræver for eksempel også en jævn have. Hvis du drømmer om sådan en have, kan vi også hjælpe dig med at skabe en have, der er nem at gå til, og som opfordrer til leg, liv og glade dage.