Jordarbejde
Hos KJ Maskinudlejning udfører vi alt i jordarbejde. Vi er eksperter, når det kommer til opgaver, der ligger inden for jordarbejde. Vi kan lave udgravninger, så du kan lægge nye rør eller lave et fundament, og vi klarer også din ujævne græsplæne, hvis du er blevet lidt træt af, at dens ujævne plan gør det svært at holde den pæn og flot.
Vi udfører jordarbejde for private husejere, virksomheder, boligforeninger og offentlige institutioner og har fuldstændig styr på, hvilke maskiner der bedst egner sig til dit konkrete projekt.
VI KAN KLARE ALLE TYPER AF JORDARBEJDE
Det kribler i vores fingre for at bruge vores gravemaskiner, læssemaskiner og rendegravere til dit projekt, som vi altid gør en dyd ud af at løse. Det centrale i vores udførelse af jordarbejde er kompetence og kvalitet. Vi kan hjælpe med langt de fleste projekter.
Se bare alle de typer jordarbejde, vi allerede har rig erfaring med:
- Udgravning til kloakering og røranlæg
- Opbygning af ridebaner
- Planering og terrænregulering
- Nedgravning af dræn
- Udgravning til fundament og byggemodning af grunde
- Flisebelægning.
Vi har styr på de graveteknikker, der tager hensyn til det gode miljø. Vi kvalitetssikrer også, så de udgravninger, vi laver til byggemodning af grunde, opfylder regler og love. På den måde undgår vi, at huset sætter sig.
Vær opmærksom på, at årstiden kan have betydning for jordarbejde. Vind og vejr kan have en enorm betydning for det endelige resultat. Det er for eksempel bedst, hvis vi undgår våd og frossen jord. Planlægningen afhænger af, hvad dit projekt består af, men også i høj grad af årstiderne. Vi tager altid forbehold for vind og vejr.
Derfor kan du trygt vælge os. Vi går nemlig op i høj kvalitet, din jords sundhed og gennemsigtig rådgivning, så du hele tiden er sikker på, hvor vi er i processen, og hvad der er hensigtsmæssigt at gøre på forskellige tidspunkter.
JORDFLYTNING EFTER UDGRAVNINGER
Vi vil også gerne stå for din jordflytning. Efter en større udgravning kan man hurtigt blive overrasket over, hvor meget jord man er nødt til at flytte efterfølgende. Sådan en opgave kræver typisk en gravemaskine, der kan læsse jorden på en lastbil. Sådanne maskiner har vi selvfølgelig også.
Uanset om jorden er ren, let forurenet eller forurenet, har vi de maskiner og værktøjer, der lever op til kommunernes krav, så du trygt kan få flyttet din jord til det nærmeste modtageanlæg. Det er for eksempel vigtigt, at forurenet jord opbevares i en lukket container, mens den køres bort. Det er for at undgå spild på vejen. Men bare rolig, vi har helt styr på din jordflytning og de regler, der gælder.