Nedgravning af dræn

Har du problemer med overfladevand på din græsplæne eller omkring huset? Så er det en meget god idé at få nedgravet dræn, der kan føre vandet væk, så du ikke får skader på hus eller græsplæne. Vi kan nedgrave dræn for dig, så du ikke længere behøver bekymre dig om disse ting.

Nedgravning af dræn er en vigtig opgave, som vi sætter en ære i at løse for dig. Vi har styr på alt fra udgravning til nedlægning af dræn.  

Dræn på græsplæne - Undgå at haven er dækket af vand

Mange husejere kender til en græsplæne, der står i vand efter et stort regnskyl. Det er et stort problem for mange, som blandt andet kan løses ved hjælp af faskiner i jorden, rørdræn eller ved udgravning af en lavning.

Vi kan hjælpe med at dræne din græsplæne. Den bedste løsning finder vi sammen i forhold til problemet.

Er grundvandsspejlet højt under din græsplæne, er det for eksempel ikke sikkert, at en faskine er løsningen. Vi rådgiver dig til den bedste løsning. Du kan læse mere om, hvordan vi laver dræn længere nede på siden. 

Effektiv dræn omkring hus og sokkel - Beskyt dit hus

Hvis der er meget overfladevand omkring dit hus, kan det give fugtskader på sokkel, fundament og kælder. Har man et problem med overfladevand tæt ved huset, gør man klogt i at få set på, hvordan man kan lede vandet væk.

Vi kan hjælpe med at lægge dræn omkring dit hus. Nogle gange kan problemet løses ved hjælp af et omfangsdræn, og andre gange kan man regulere terrænet, så det hælder væk fra huset. Løsningen afhænger af mange faktorer, som vi hjælper dig med at udpege.

Hvordan laver man dræn?

Dræn kan laves på flere forskellige måder. Vi giver et hurtigt overblik over, hvordan man laver dræn. For rørdræn gælder det, at man nedgraver et rør med et passende fald for at lede vandet væk fra græs eller hus.

Et omfangsdræn fungerer på samme måde og kan sammenlignes med en tagrende. Den ligger langs husets fundament og leder vandet videre til kloakken. Det er også muligt at udgrave en lavning, der samler vandet i et begrænset areal på din græsplæne, så resten af plænen holder sig tør.

Endeligt kan man lave en faskine i jorden, som typisk består af nedgravede sten.  En faskine lader vandet sive stille og roligt ned til grundvandet. 

Hvad er dræn? 

Et dræn er en foranstaltning, vi laver, som kan lede overskydende vand i terrænet væk fra din oversvømmede græsplæne eller dit hus, så du har en brugbar have og et hus uden risiko for fugtskader. 

 

Kontakt os

for at høre mere

Du er altid velkommen til at kontakte os vedrørende entreprenørarbejde

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Firmainfo

  • KJ Entreprenør og Maskinudlejning
  • CVR: 32374816

Adresse

  • Rodalsvej 2, 5600 Faaborg